mandag den 20. august 2007

De sidste dage i Californien

Vi mangler lige at fortælle lidt om de sidste dage af vores tur til Californien.

Søndag tog vi til Point Reyes national national Seashore. Point Reyes er en halvø der rækker ca 10 miles ud i Stillehavet. Vi kørte i vores minivan og det var en tur der krævede at man kiggede ud af vinduerne for ikke at blive køresyg. I sig og i sag gik det ud mod Stillehavet. Efterhånden som vi nærmede os havet blev vi mere og mere i tvivl om vi ville få havet at se. Tågen lå tykt over kysten da vi ankom til Point Reyes Lighthouse. I løbet af en halv times tid begyndte det at klare op og efter ca en time var det faktisk helt klart. Vi så pelikaner og søløver boltre sig ved den smukke klippekyst, det var i det hele taget et fantastisk sted.








Ingen kommentarer: